Bog

Det forbudte barn

Af (
2017
)

Anmeldelse

Det forbudte barn af Katherine Webb

’Det Forbudte barn’ er en medrivende kærlighedshistorie, men den er meget mere end det. 

Sproget er utrolig flot i romanen ’Det forbudte barn’ og meget beskrivende, hvilket passer godt til bogens mange passager om naturen og omgivelserne, der trods hyppigheden ikke bliver for meget. Handlingsforløbet er meget fængslende på Katherine Webbs helt specielle afdæmpede måde. Hele tiden øges spændingen og uvisheden. 

Stær kommer som barn alene til Alice og Bridgets lille hus, og de får lov til at beholde hende af deres velgører Lord Faukes. Hvorfor Lord Faukes er Alices velgører bliver først afsløret sent i handlingen. Alice forelsker sig i Jonathan Alleyn, Lord Faukes barnebarn, og omvendt, men da hun ikke er adelig, har forholdet svære kår. Mange år senere ankommer Rachel til byen Bath, hvor Jonathan bor sammen med sin mor. Jonathan er ødelagt af krigen og ikke mindst Alices svigt mange år tidligere, og nygifte Rachel ansættes til at læse højt for ham i forsøget på at bedre hans tilstand. Stær er kokkepige i Jonathans hus, og Rachel og Stær starter sammen en jagt på fortidens hemmeligheder. De har ikke samme agenda, men ønsker begge at finde frem til sandheden.

’Det forbudte barn’ er en virkelig dejlig læseoplevelse, og det fungerer perfekt, at handlingen udfoldes både i nutid og fortid. Der er mange tvist undervejs og mange mulige scenarier, men selvom jeg flere gange troede, jeg havde regnet plottet ud, blev jeg meget overrasket over den sandhed, Stær og Rachel langt om længe finder frem til. ’Det Forbudte barn’ er en kærlighedshistorie, men den er meget mere end det. Der er masser af spændende historiske aspekter, der giver et lille indblik i datidens kvindesyn, klasseskellene, fattigdommen og Napoleonskrigenes rædsler og gru. Derudover er det poetiske sprog en dejlig afveksling til de krimier, jeg ellers læser. Jeg kan varmt anbefale Katherine Webbs bøger, både denne og de tidligere, ’Arven’ og ’En sang fra fortiden’. 

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Lotte Follin
Faustnummer
52973899
ISBN
9788763848879
Antal sider
443

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer