Bog

Vilhelms værelse

Af (
2015
)

Anmeldelse

Vilhelms værelse af Tove Ditlevsen

Indædt had og lidenskabelig kærlighed går hånd i hånd. Evigt unge Tove Ditlevsen skriver i 1975 om kærlighedens kvaler i sin sidste roman, den hudløse ’Vilhelms værelse’.

Romanen ’Vilhelms værelse’, der skulle ende med at blive Tove Ditlevsens sidste, skildrer groft sagt et stormomsust ægteskab mellem digterinden/børnebogsforfatteren Lise og avisredaktøren Vilhelm. Deres 20 år lange ægteskab er karakteriseret ved voldsomme interne krige og lige så voldsomme forsoninger, og da læseren kommer ind i billedet, er Vilhelm flyttet fra Lise, fra deres fælles søn og fra sit værelse og hen til elskerinden Mille. Ægtefællerne, for en skilsmisse er ikke på tale, elsker at hade hinanden lige så meget, som de hader at elske, og det er både ondt og uhyggeligt at læse om deres vendettaer og udspekulerede angreb på hinanden. Men Ditlevsen, hvis sprog og stil på ingen måde forekommer forældet trods deres 40 år på bagen, formår at fremmane noget sært genkendeligt ved det ellers forholdsvis abnorme. Og hvor grusomt det end er at måtte indrømme, tror jeg, det er ondskaben, man som læser genkender.

”Det er underligt at tænke på, hvor megen ondskab der kan findes i mennesker, der ellers er ganske harmløse, når først en strålende lejlighed viser sig.”

Denne betragtning er egentlig gjort af fortælleren i forbindelse med Lise og Vilhelms (dog primært Vilhelms) ven John, men den er ikke uden en vis generalisering. Stilles mennesket i den rette – eller forkerte, om man vil – situation, er der ingen grænser for ondskabsfuld opfindsomhed, og ofte (hvis ikke altid?) er det kærligheden, der fungerer som benzin på nederdrægtighedens bål.

Vilhelms værelse står tomt, eftersom han holder til hos Mille, men på opfordring fra en veninde indrykker Lise en kontaktannonce i et blad, og her igennem får hun en ung mand, overboen Kurt, installeret i hjemmet. Men Vilhelms værelse bliver aldrig Kurts værelse, for på trods af de mange udenomsægteskabelige affærer Lise og Vilhelm hver især har præsteret, er de for evigt forbundne: ”Angsten for Vilhelm sad i mig som trøsken i et træ og bandt mig stærkere til ham, end kærligheden havde gjort.” Til døden jer skiller bliver en absolut sandhed i dette ægteskab.

Som det gør sig gældende for Ditlevsens samlede forfatterskab, tager hun udgangspunkt i sit eget liv og tildragelser, og ”Vilhelms værelse” er derfor at betragte som delvis selvbiografisk, da inspirationen tydeligvis er udsprunget af ægteskabet med bladmanden Victor Andreasen. Ditlevsen iklæder sig en fortællerstemme i begyndelsen af romanen, der i første omgang lægger en vis afstand til figuren Lise, men der går ikke lang tid, før forfatter og figur fletter sig ind i hinanden, og et ”hun” stedvist bliver til et ”jeg”.

”Vilhelms værelse” udkom oprindelig i 1975, men Tove Ditlevsens forfatterskab forældes aldrig. Om det er hendes hudløshed, hendes følsomme pen eller hendes humanisme, der gør det, er ikke til at svare endegyldigt på, men der er en tidløshed i hendes personskildringer og i deres indre liv, som nok ikke er uden betydning for hendes varige popularitet.

Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.

Analyse

Ditlevsen, Tove - Vilhelms værelse

Vilhelms værelse er ikke bare en simpel fortælling om kærlighed og skilsmisse, men derimod en skildring af forvirrede følelser i forhold til livets forunderlige og uretfærdige gang.

Hvis man har planer om en hyggelig aften foran pejsen med en god bog, som man rigtig kan slappe af til, så er Tove Ditlevsens Vilhelms værelse (1975) nok ikke den rette at hive frem. Vilhelms værelse er en roman, hvor man bliver nødt til at have tilkoblet alle hjerneceller. Det er ikke bare en simpel fortælling om kærlighed og skilsmisse, men derimod en skildring af forvirrede følelser i forhold til livets forunderlige og ofte uretfærdige gang. Det er en historie om, hvordan mange forskellige menneskers liv rystes sammen og har stor indflydelse på hinanden, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Nye personer dukker op i historien, inden man overhovedet har haft mulighed for at gøre rede for de allerede eksisterende individer. Dertil kommer en avanceret fortællekonstruktion, som kræver en opmærksom læser.

Med dette bevidste og kritiske arbejde med sproget og fortællingen går Tove Ditlevsen (1918-76) i slutningen af sit forfatterskab i retning af en mere eksperimenterende, modernistisk prosa.Det gælder begge de stærkt selvbiografiske romaner Ansigterne (1968) og Vilhelms værelse. Og det er det, der gør bøgerne til spændende læsning, trods det tragiske indhold.

Hovedpersonen i de to bøger er Lise Mundus, en slags alter ego for Tove Ditlevsen. I Ansigterne beskrives udviklingen i Lises psykose, hendes indlæggelse og ophold på den lukkede afdeling, hendes bedring og hjemkomst. Romanen slutter med håb om helbredelse og forsoning. Anderledes ser det ud i Vilhelms værelse, der beskriver forfatteren Lises ødelæggende ægteskab med redaktøren Vilhelm Mogensen. Ved romanens start er ægtemanden flyttet hen til sin elskerinde, men hans værelse er der stadig, og det bliver Lises opgave at udfylde dette tomme rum. Romanen er samtidig et forsøg på at afmontere forestillingen om en stabil identitet. Historien er fortalt af et jeg, der beretter om Lise i tredje person, men som altså samtidig er Lise. Disse forskydninger ses allerede i romanens åbning:

"I dag kørte de bort med containeren, hvorfra alt af værdi var fjernet. Resten var ubrugeligt, forfaldent skidt, for Vilhelm og Lise knyttede aldrig deres hjerter til ting, og to mennesker, der hver dag i tyve år skilles for bestandig, anskaffer sig intet nyt og foretager ingen forandringer. Selv alle billederne har jeg smidt væk for bedre at kunne samle mig om billederne på mit hjertes væg. Kun et har jeg har beholdt: kanonfotografiet af Vilhelm og Lise på Himmelbjerget. Vi er unge og så lykkelige, og der er sådan et strål af forelskelse om os, at det endog må have vakt fotografens misundelse."

Adskillelsen i et fortællende jeg og en handlende romanperson, gør det muligt for Ditlevsen både at skildre sin hovedperson indefra og at anlægge et ”objektivt” udefrakommende blik på Lise og andre personer gennem brugen af den tredje persons alvidende fortæller. Opdelingen af Lise i en jeg-fortæller og en person, der fortælles om, svarer desuden til opdelingen af Tove Ditlevsen som forfatter til romanen og samme Ditlevsen som genstand for fiktionen. Handlingen er tydeligt en afspejling af Tove Ditlevsens eget liv. Fortællingens vigtigste begivenheder og personer er taget ud fra hendes liv, men romanen er ikke i sit anlæg en selvbiografi. De biografiske data flettes sammen med det fiktive handlingsforløb på en særdeles raffineret måde, f.eks. ved at inddrage citater fra andre tekster skrevet af Tove Ditlevsen. Dertil skal lægges, at Ditlevsen formår at give indsigt i en verden, der umiddelbart synes underlig og urealistisk. Hun skildrer personerne med en præcision, der gør, at man kan se, lugte og føle dem, hvilket er med til at gøre historien levende.

Vilhelms værelse er ikke helt let at læse, men giver man sig i kast med den, åbner den op for et univers, hvor alting kan tolkes, og den giver mulighed for at sætte ens eget liv i relief. Den sætter tankerne i bevægelse, og det gør den særdeles anbefalelsesværdig.

Stud.mag. Marie Lykke Pedersen, maj 2004

 

Litteratur om bogen

Bøger

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Kære Victor : breve fra Tove Ditlevsen til Victor Andreasen 1972-76. - Gyldendal, 1993. - 99 sider.
Brevveksling fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, samlet og kommenteret af Victor Andreasen. Bogen belyser tilblivelsen af Vilhelms værelse.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s. 482-493: Lise Busk-Jensen: Erindringens labyrint : om Tove Ditlevsen).
Især s. 493 om Vilhelms værelse.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 8, s. 522-524).
Om Vilhelms værelse.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Kbh. : Gyldendal, 2006-
(i bind 5, s. 287-294: Bekendelsen som autentisk blændværk - Tove Ditlevsens sene forfatterskab).
Især s. 292-294 om Vilhelms værelse.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. – 5 bind.
(i bind 5, s. 241-256: Mette Winge: Tove Ditlevsen).
Især s. 252 om Vilhelms værelse.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 55-65: Marie Lund Klujeff: Tove Ditlevsen).
Især s. 60-61 om Vilhelms værelse.

81.65
Susanne Knudsen: Imellem - skidt og skrift : debatterende og skrivende kvinder i midten af det 20. århundrede. -  Gyldendal, 1989. 
(heri s. 176-201: Romaneraf Tove Ditlevsen).
Gennemgang af en række konfliktromaner bl.a. Ansigterne og  især s. 182-183; 196-198  Vilhelms værelse.

99.4 Andreasen, Victor
Sven Ove Gade: Ulanen : en biografi om Victor Andreasen. -  Gyldendal, 2002.
(heri s. 318-331:Vilhelms værelse).
Om ægteskabet med Tove Ditlevsen set fra Victor Andreasens synspunkt.

99.4  Ditlevsen, Tove
Jens Andersen: Til døden os skiller : et portræt af Tove Ditlevsen. - Gyldendal, 1997. 
Især s. 177-185: om Vilhelms værelse, men mange henvisninger i bogen til romanen og meget om ægteskabet med Victor Andreasen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Karen Syberg: Tove Ditlevsen : myte og liv. -  Tiderne Skifter, 1997.
(heri s. 347-355: Vilhelms værelse). 

Artikler i tidsskrifter

32.505
Årbog for kvindestudier ved AUC. - Aalborg Universitetsforlag.
(heri 1983, s. 198-200: Ansigterne og Vilhelms værelse).
Analyser.

81.605 
Synsvinkler. - Center for Nordiske Studier.
(heri 1993, nr. 4, s. 56-76: Mette Nilsson: Selvterapi eller selvopfyldende profeti? : Om Tove Ditlevsens selvbiografier).
Især s. 69-74 om Vilhelms værelse.

Artikler i aviser

B.T.
(heri 26/8 1975: Torben Bagge: Tove Ditlevsen før ny afslørende roman : Frygter folks reaktion).
Interview.

Politiken
(heri 24/11 1975: Tove Ditlevsen: Min indre tomhed).
Om følelsen af tomhed efter udgivelsen af Vilhelms værelse

Politiken
(heri 8/8 2004: Tove Ditlevsen: Den uendelige lykke ved aldrig mere at skulle se noget menneske i verden).
Tove Ditlevsen skriver om sit selvmordsforsøg, og forsvarer overfor Johannes Møllehave retten til at begå selvmord.
Oprindelig trykt i Politiken 6/10 1974.
Artiklen er uddybet med faktaoplysninger om Tove Ditlevsens sidste år.

Anmeldelser i aviser

5/9 1975 Ole Hyltoft i Aktuelt
5/9 1975 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
5/9 1975 E. Chr. R. Bernhardsen  i  B.T.
5/9 1975 Poul Borum i Ekstra Bladet
5/9 1975 Hans Hertel i Information
5/9 1975 Hans Andersen i Jyllands-Posten
5/9 1975 Preben Ramløv i Kristeligt Dagblad
25/10 1975 Niels Maaløe i Land og Folk
5/9 1975 Johan Borgen i Politiken
5/9 1975 Henrik Neiiendam i Weekendavisen

Generelt om forfatteren

Bøger

Erik Thygesen: TD - 13 ansigter. -  Tiderne skifter, 1987. - 64 sider.
I tretten selvironiske og desperate monologer, henvendt til en elsker, en medpatient, en husmor på flugt, ægtemanden, broderen, lader forfatteren Tove Ditlevsen fortælle om retten til sit eget liv og sin egen død og om vanskeligheden ved at leve i overensstemmelse med sig selv.

99.4 Ditlevsen, Tove
Jens Andersen: Til døden os skiller : et portræt af Tove Ditlevsen. - Gyldendal, 1997. - 283 sider.
En kronologisk anlagt skildring af Tove Ditlevsens  liv og hendes virke som lyriker, novelle- og romanforfatter, debattør og brevkasseredaktør.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Kære Victor : breve fra Tove Ditlevsen til Victor Andreasen 1972-76. - Gyldendal, 1993. - 99 sider.
Brevveksling fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, samlet og kommenteret af Victor Andreasen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Tove Ditlevsen om sig selv. - Gyldendal, 1975 - 109 sider.
Tove Ditlevsens introduktion til sit forfatterskab.

99.4 Ditlevsen, Tove
Frank  Egholm Andersen: Tove Ditlevsen som ung. -  Her & Nu, 2004. - 75 sider.
Om forfatteren Tove Ditlevsens  ungdomsår, og om hendes digtnings tætte sammenhæng med hendes liv.
For folkeskolen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Om Tove Ditlevsen : en bog skrevet af venner og andre der kendte hende / redigeret af Harald Mogensen.  - Forum, 1976. - 270 sider.
Bidrag af: Ove Abildgaard, Benny Andersen, Victor Andreasen, Thorkild Bjørnvig, Knud H. Ditlevsen, Sinne Evensen, Jørgen Falbe-Hansen, Lise Haslund, Piet Hein, Erling Jacobsen, Arne Jørgensen, Karsten Munk, Lean Nielsen, Ib Permin, Erling Poulsen, Peter Poulsen, Birgit Rasmussen, Charlotte Strandgaard, Lis Thorbjørnsen og Tove Ditlevsen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Syberg, Karen: Tove Ditlevsen : myte og liv. - Tiderne Skifter, 1997. - 389 sider.
Om forfatteren Tove Ditlevsens fattige opvækst på Vesterbro, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden og de dramatiske og til tider tragiske begivenheder i hendes liv, hvoraf hendes digtning udsprang.

99.4 Nagel, Ester
Ester Nagel: Husmor og skribøse : en brevveksling med Tove Ditlevsen. - Rosinante, 1986. - 183 sider.
Sammenkædet med personlige erindringsglimt gengives brevvekslingen mellem de to forfattere om stort og småt fra dagliddagen i årene 1952-56.

Afsnit i bøger

Lidenskabens masker : fire forfatterskaber : Thomasine Gyllembourg, Herman Bang, Tove Ditlevsen, Ib Michael / udgivet af] Birgitte Dalsgård, Ole Riber Christensen. -  Gyldendal, 1991. 
Tove Ditlevsen er repræsenteret ved et tekstudvalg og et introducerende portræt (s. 227-234), der giver oplysning om hendes liv, produktion og samtid.
Beregnet til gymnasiet og HF.

32.5
Kvinde i dag : samtaler med elleve danske kvinder / ved Maria Marcus. -  Lindhardt og Ringhof, 1973. 
(heri s. 99-108: Tove Ditlevsen : Jeg ville gerne være sød og yndig og lege med dukker).
Om kønsroller, parforhold m.m.

80.1
Jette Lundbo Levy: De knuste spejle : billeder og modbilleder i kvindelitteratur. - Tiderne skifter, cop. 1976.
Heri om Tove Ditlevsen (s. 109-123)  med særligt henblik på de 2 sammenhørende erindringsbøger Det tidlige forår og Gift, romanen Ansigterne og digtet Moderen fra Kvindesind.

80.1
Anne Birgitte Richard: Kvindelitteratur og kvindesituation : socialisering, offentlighed og æstetik : en undersøgelse af kvinders litterære produktionsvilkår med analyser af Tove Ditlevsen og Jette Drewsen. - Gyldendal, 1977.
Indeholder mange analyser af Tove Ditlevsens forfatterskab, men især grundige analyser af Ansigterne (s. 11-19), (s. 84-86), Kvindesind (s. 64-73) og Man gjorde et barn fortræd (s. 80-83).

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s. 482-493: Lise Busk-Jensen: Erindringens labyrint : om Tove Ditlevsen).

81.5
Sigrell, Bo: Att dikta sig fri från verkligheten : Tove Ditlevsen, Edith Södergran, Gunvor Hofmo. -  Gidlunds förlag. - 2009.
(heri s. 30-75: Tove Ditlevsen).
Psykoanalytisk tolkning af Tove Ditlevsens liv og forfatterskab.

81.6
Stig Dalager: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv / af Stig Dalager, Anne-Marie Mai. -  Gyldendal. - 2 bind.
(heri s. 112-121: om Tove Ditlevsens forfatterskab).
Om kvindeangstens onde cirkel hos Tove Ditlevsen, belyst gennem en række digte fra forskellige samlinger og dele af prosaforfatterskabet, især romanen Ansigterne og forstudiet hertil, novellen De små sko fra samlingen Den onde lykke.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 8, s. 414-417, 520-524).
Om Tove Ditlevsens forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Kbh. : Gyldendal, 2006-
(i bind 4, s. 430-439: Barndommens stenede, undrende landskab - Tove Ditlevsen).
(i bind 5, s. 287-294: Bekendelsen som autentisk blændværk - Tove Ditlevsens sene forfatterskab).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. Systime, 2005- .
(i bind 2, s. 344-388: Det korte håb, den korte lykke).
Om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 124-127; i 2. udg. 2003, s. 92-95: Johannes Fibiger: Tove Ditlevsen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Gad.
( i 1. udg. 1996, s. 316; i 2. udg. 2003, s. 332).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m.fl. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bd. 2, 6. udg. 2001,  s. 41-43).

81.64
Danske digtere i det 20. Aarhundrede : en Række Monografier / redigeret af Ernst Frandsen, Niels Kaas Johansen og Ole Restrup. - Gad, 1951. - 2 bind.
(i bind 2, s. 643-652: Edith Rode: Tove Ditlevsen).
Om det meget tidlige forfatterskab.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Frederik Nielsen og Ole Restrup. - Gad, 1965-1966. - 3 bind.
(i bind 3, s. 103-126: Niels Birger Wamberg: Tove Ditlevsen).
Om det tidlige forfatterskab.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. – 5 bind.
(i bind 3, s. 241-256: Mette Winge: Tove Ditlevsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 55-65: Marie Lund Klujeff: Tove Ditlevsen).

81.65
Thorkild Bjørnvig: Digtere : Tove Ditlevsen, Ole Sarvig, Frank Jæger, Tom Kristensen, Paul la Cour, Martin A. Hansen, Knud Sønderby, Otto Gelsted, William Heinesen. - Gyldendal, 1991.
(heri s. 8-26: samtale med Tove Ditlevsen).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988.
(heri s. 54-59: om Tove Ditlevsens forfatterskab).

81.65
Susanne Knudsen: Imellem - skidt og skrift : debatterende og skrivende kvinder i midten af det 20. århundrede. - Gyldendal, 1989. - 500 sider.
(heri s. 157-223: "Husmor og skribøse" : Tove Ditlevsens forfatterskab).
En gennemgang og analyse af forfatterskabet. 

81.65
Anne Birgitte Richard: Køn og kultur : 1930ernes og 1940ernes kamp om køn, kultur og modernitet læst gennem kvindernes tekster. - Museum Tusculanum, 2005.
(heri s. 474-494: Den kroniske barndom. Tove Ditlevsen).
Om barnet og barndommen i Tove Ditlevsens værker.

81.65
Lis Thorbjørnsen: fem digterportrætter. - Kristeligt Dagblad, 1970. - 110 sider 
Om: Tove Ditlevsen ; Klaus Rifbjerg ; Elsa Gress ; Ulla Ryum ; Cecil Bødker.
(heri s. 5-23: portræt af Tove Ditlevsen).

81.68
Litteraturens børn : barndomsskildringer i dansk litteratur / redigeret af Niels D. Lund, Mette Winge. - Høst, 1994.
(heris. 113-126: May Schack: Barndommen holder aldrig op : Det kærlighedshungrende barn hos Tove Ditlevsen).

99.26
Dansk biografisk leksikon. - 3. udgave / redaktør Sv. Cedergreen Bech. -  Gyldendal, 1979-1984. - 16 bind.
(heri bind 3, s. 647-649: Mogens Knudsen: Tove Ditlevsen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen …. – Rosinante, 2000-2001. – 4 bind.
(i bind 1, s. 383-385: Karen Syberg: Tove Ditlevsen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 98-99: Annemette Hejlsted: Tove Ditlevsen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. -  (Dictionary of literary biography ; volume 214).
(heri s. 97-111: Mette Winge: Tove Ditlevsen).
Engelsk Introduktion til forfatterskabet.

99.4 Andreasen, Victor
Sven Ove Gade: Ulanen : en biografi om Victor Andreasen. -  Gyldendal, 2002.
(heri s. 318-331:Vilhelms værelse).
Om ægteskabet med Tove Ditlevsen set fra Victor Andreasens synspunkt.

Artikler i tidsskrifter

32.505
Årbog for kvindestudier ved AUC. - Aalborg Universitetsforlag.
(heri 1983, s. 159-209: Anne Scott Sørensen: Tove Ditlevsen - Erindringen som selvterapi og udtryksform).
Om Tove Ditlevsens erindringsbøger: Barndom & ungdom, Det tidlige forår, Gift, samt om  de to romaner Ansigterne og Vilhelms værelse samt om Tove Ditlevsen om sig selv.

81.605
Synsvinkler. - Center for Nordiske Studier.
(heri 1993, nr. 4, s. 56-76: Mette Nilsson: Selvterapi eller selvopfyldende profeti? : Om Tove Ditlevsens selvbiografier).

Artikler i aviser

Politiken
(heri 8/8 2004: Ditlevsen, Tove: Den uendelige lykke ved aldrig mere at skulle se noget menneske i verden).
Genudsendelse af Tove Ditlevsens artikel om sit selvmordsforsøg i 1974 og Johannes Møllehaves kommentar.

Weekendavisen
(heri 4/3 2011: Klaus Rifbjerg: Man gjorde et barn fortræd).
Erindringsbilleder om Tove Ditlevsen.

Video, bånd, CD

99.4 Ditlevsen, Tove
Den onde lykke (video) : ægteskab og forfatterskab hos Tove Ditlevsen / reporter Liv Thomsen. -  DR, TV-Fakta, 1998. - 1 kassette (VHS) (ca. 31 min.).
Med udgangspunkt i Jens Andersens portrætbog om Tove Ditlevsen, og et utal af klip fra tv-arkiverne, tegnes et nuanceret billede af den populære forfatterindes liv og forfatterskab.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Leksikon for det 21. århundrede
Kort artikel om Tove Ditlevsen. Originalopslag fra Pax Leksikon (1978-1982).

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Tove Ditlevsen. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Tove Ditlevsen. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.


Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
51660951
ISBN
9788702172843
Antal sider
224

Indgår i tema

Tove Ditlevsen

En af vores mest elskede forfattere ville være fyldt 100 år den 14. december. Vi fejrer Tove Ditlevsen, der var forud for sin tid og stadig er aktuel med sin enkle og sørgmodige kredsen om misforholdet mellem det man burde være og det man er.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer