Bog

For tæt på solen

Af (
2016
)

Anmeldelse

For tæt på solen

Biografisk roman om guldalderen i Kenya (tiden mellem de to verdenskrige) Det er noget af en opgave at udskrive for sig selv, når man som Paula McLain (f. 1965, amerikansk forfatter og litteraturuddannet på Michigan Universitet) begiver sig i kast med en dramatisering over sande og levede menneskers liv. Inden man bliver alt for skeptisk, så kan man holde sig for øje, at denne form for fortælling ofte optræder i filmmediet uden at det giver anledning til hovedrysten. Det er måske blot som om, at skønlitteratur er finere og i hvert fald genstand for en endnu større granskning af detaljer, og dermed også en tilsvarende større risiko for at forfattere for at begå fejl. Men alle forbehold bliver gjort til skamme i ´For tæt på solen´ For McLain har styr på sine kilder og en omfattende research ligger til grund. Om det så er en nok så lille beskrivelse af frugt på et baobabtræ, der ædes af aber (p. 370), ligger der en litterær grundighed bag, og den bliver aldrig tvungen, opremsende eller kedelig. Romanens hovedpersoner er Denys Finch-Hatton (tredie barn af den 13. jarl af Winchilsea), der levede fra 1887 til 1931, og var to år yngre end den anden hovedperson Karen baronesse Blixen, der levede fra 1885 til 1962, heraf årene 1914 til 1931 i Kenya. Sammen danner de hovedsøjlerne i et baggrundstæppe for romanens egentlige hovedperson, Beryl Markham, født Clutterback. Herudover er der et væld af datidige figurer som fx storfarmer og driftig foregangsmand, Hugh Cholmondeley, 3rd Baron Delamere (1870 - 1931), farmer og ven til Finch-Hatton, Berkeley Cole, der var søn til den 4. jarl af Enniskillen og levede fra 1882 - 1925, societydamen Cockie Birkberk, storvildtjæger Bror baron Blixen-Finecke (1886 - 1946) og originalen Jim Elkington, der stod for import af jagthunde til Kenya. Han holdt løven Paddy, der måtte permanent i bur efter den havde ædt en luns af en chaufførs popo, men forinden også havde angrebet Beryl Markham som ung pige. Beryl Markham beskrives af McLain i forfatterens bemærkninger (p. 393) som ”…uden tvivl kompliceret - en gåde, en libertiner, en enegænger. En sfinks.” Hun var født den 26. oktober 1902 og kom som lille pige med sine forældre og bror til Kenya, hvor faren nedsatte sig som hestetræner (primært væddeløbsheste). Moren forlod dog Kenya efter få år sammen med Beryl´s bror, og således blev hun opdraget hos sin far, og med hvem hun var tæt knyttet hele livet. Hun blev selv uddannet hestetræner, endda Det engelske Imperiums første kvindelige hestetræner nogensinde og havde succes med sit virke. Senere blev hun uddannet civilpilot - som en af de få kvindelige piloter i sin samtid, og assisterede storvildtsjægerne med at opsøge vildt på Savannen. Mest kendt er hendes præstation som første kvinde at have fløjet over Atlanterhavet i 1936. Hun fløj den modsatte vej (fra Europa til USA) i forhold til Charles Lindberghs flyvning i 1927. Flyvningen blev en rekord og en succes til trods for, at hun havarede på Novo Scotia i Canada. Beryl Markham var en naturlig smuk kvinde i sin samtid, ukrukket og ligefrem. Hun havde flere ægteskaber bag sig foruden et - dog aldrig bevist eller indrømmet - forhold til Prins Henry, søn af Kong Georg den 5. Karen Blixen citeres for at have omtalt hende som "en af de smukkeste piger jeg har set", og forsøgte at være en slags erstatningsmor for det forvildede barn, hun mente Beryl Markham var. Men Karen Blixen overså, at Beryl Markham havde et forhold til sin egen elskede, Denys Finch Hatton, og som omtales i selvbiografien "West with the Night" fra 1942. Karen Blixen gør da heller ikke så meget ud af den vinkel på relationen i sin egen bestseller ´Min afrikanske Farm´ fra 1937. McLain opholder sig grundigt ved forholdet mellem Beryl Markham og Denys Finch-Hatton, men også ved det til tider næsten mor-datter forhold mellem Beryl Markham og Karen Blixen. McLain får fortalt en overbevisende historie, der sagtens kan være et bud på hvordan de historiske personer måtte have været, og dette lykkedes uden at miskreditere eller forfalde til plat- eller sjofelheder. Nuvel, man skal ikke tro sig at vide mere om Karen Blixens forfatterskab efter at have læst McLain. Men man kan læse romanen ´For tæt på solen´ som bidrag til et nuanceret billede og miljøbeskrivelse. I storfilmen og Oscarvinderen ´Out of Africa´ (1986) indgår Beryl Markham som den fiktive figur Felicity Spurway. Måske fordi hun først døde i 1986, og således var den sidstlevende kendte samtidsperson under indspilningerne. Er der så en fællesnævner mellem Karen Blixen, Beryl Markham og Denys Finch-Hatton? McLain er optaget af mod, forstået som mod til at leve sit liv, og hun fortæller på overbevisende vis historien om tre personer, der alle vanskeligheder til trods - såvel økonomiske, sociale og menneskelige - formår at leve livet hver eneste dag. ”Frei ist wer sterben kann”, siger man på tysk. Kun ved at leve livet kan man risikere at miste det. Skal der anføres kritik må det først og fremmest være det danske forlags titeloversættelse. Originaltitlen er meget rammende ´Circling the Sun´, men af uvisse årsager har man anvendt en dansk oversættelse af Sara Wheelers store biografi om Finch-Hatton ´Too close to the Sun´ fra 2006, som de fleste med interesse for Kenya og Karen Blixens univers i forvejen kender, og derfor kan misledes til at tro, at McLains bog er Wheelers i dansk oversættelse. Det er klodset fra forlagets side. ´For tæt på solen´ er udkommet på dansk i 2016 på Forlaget Peoples Press (399 sider)

Bogdetaljer

Forlag
People's press
Oversætter
Karen Fastup
Faustnummer
52635985
ISBN
9788771594126
Antal sider
398

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer