Bog

Hazel Wood

Af (
2018
)

Anmeldelse

Hazel Wood af Melissa Albert

Melissa Albert lirker døren op til en dyster eventyrverden fyldt med hemmeligheder, magi og uhyggelige væsner. Et sandt scoop for eventyrelskere.

17-årige Alice har hele sin barndom været på farten sammen med sin mor, Ella. Alices’ mormor er Althea Proserpine, den verdensberømte forfatter til eventyrbogen Eventyr fra Hinterland. Både den usædvanlige bog og forfatter er omgærdet af mystik. Bogen fordi den er helt umulig at skaffe, og mormoren fordi hun bor isoleret langt ude i skoven i palæet Hazel Wood. Et sted, som ingen helt præcist ved, hvor er. Da Ella forsvinder og uhyggelige væsner jagter Alice, bliver hun klar over, at svaret skal findes i Hazel Wood.

Melissa Albert bygger med sin debutroman ’Hazel Wood’ bro mellem vores verden og eventyrenes. Fortællestilen er mørk, mystisk og til tider temmeligt skræmmende, akkurat som et godt eventyr bør være det. Forfatteren pirker til forestillingen om, hvad ville der ske, hvis eventyrfigurerne fik mulighed for træde ind i vores verden og omvendt. Alberts betagende portalfortælling vender rundt på alle forestillinger om, hvordan et fantastisk eventyr kan skrues sammen og åbner døren til en forrygende og anderledes eventyrverden, hvor tid og sted bliver noget udefinerbart.

Udvalgte historier fra mormorens eventyrbog Eventyr fra Hinterland indgår i romanen, og ikke uden grund. Det er besnærende og onde eventyr som virkeliggør Alices’ oplevelser, og læseren får derved nemmere ved at forstå al mystikken omkring mormoren og det akavede familieforhold. Dernæst har det stor betydning for Alices egen historie. Faktisk er det her, det virkelige scoop i romanen ligger, for det ligner ikke noget som helst andet, jeg tidligere har læst.

Der er utroligt mange referencer i denne bog til både ’Harry Potter’, ’Alice i eventyrland’ og mange andre elskede eventyr, og på denne måde bygger Albert fornemt videre på genfortællingen i bedste eventyrtradition.

Bogdetaljer

Forlag
CarlsenPuls
ISBN
9788711690154
Antal sider
400

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer